Book service her

Ny luksuriøs Ford Ranger forkæler kunderne

28-11-2022

Fords nye og eksklusive Ford Ranger Platinum tager luksus til et helt nyt niveau. Førsteklasses interiør, stilfulde designdetaljer og en ny 3.0 liters V6 turbodieselmotor er blot noget af det, Fords kunder kan se frem til ved den nye variant, der lanceres herhjemme til næste år.

Når Ford inden længe lancerer den næste Ranger-generation, er det med en ny dreng i klassen – den nye Ranger Platinum1. Modelprogrammet for Europas bedst sælgende pickup2 omfatter naturligvis også de velkendte varianter som Raptor, Wildtrak og XL, mens der med den nye Ranger Platinum er skruet ekstra op for niveauet af luksus. 

Ny Ranger forfra

Eksklusive udvendige detaljer fremhæver pickuppens i forvejen kraftfulde design, mens en stilfuld læderkabine ikke bare forkæler øjet, men også følelsen af komfort for føreren og passagererne. Den nye Ranger Platinum egner sig særlig godt til landevejsbrug, og her sørger Fords nye og kraftfulde 3.0 liters V6 turbodieselmotor med 240 hk for en ubesværet præstation. Den hårdføre pickup har et drejningsmoment på 600 Nm og kan trække op til 3.500 kg på krogen3, mens den har en nyttelast på over et ton4.

- Ford Ranger har sat standarden for ydeevne, alsidighed og hårdførhed i pickup-segmentet, og nu sætter den også standarden for luksus. Den nye Ranger Platinum appellerer til kunder, der værdsætter et ekstra højt niveau af komfort og teknologi, men samtidig er afhængige af at have en hårdfør og pålidelig pickup. En kvalitet, der konsekvent gør Ford Ranger til Europas markedsleder, siger Hans Schep, general manager, Ford Pro, Ford Europa. 

Ny Ranger kørende over vej med vand

Udvalgte europæiske markeder har allerede åbnet for bestillingerne af den nye Ranger Platinum, mens Fords danske kunder forventes at kunne bestille bilen i starten af det nye år. Produktionen af den forventes at begynde allerede til marts, og de danske kunder kan forvente at få leveret de første biler i starten af efteråret næste år.

Den kraftfulde Ranger Platinum, der er tilgængelig som Double Cab med plads til fire passagerer, udover føreren, er udstyret med Rangers nye elektronisk styrede firehjulstræk. I kombination med Fords 10-trins automatgearkasse, bringes kunderne let og komfortabelt hen til den ønskede destination. 

Ny Ranger interiør

Ranger Platinums eksteriør er udviklet med inspiration fra Ford Ranger-familien, men ved denne pickup har der været ekstra fokus på at tilbyde et mere sofistikeret design. Ranger Platinum bygges over Ranger Wildtrak, der har stået for hele 60 % af det totale Ranger-salg i Europa.

En ny og unik grill samt 20” alufælge med sorte højglans detaljer er blandt det mest iøjefaldende ved det lækre design på den nye Ranger Platinum. Derudover får kunderne blandt andet også glæde af en bagklap med ”soft-close” funktion, Matrix LED forlygter og praktiske tagrælinger, der alt sammen er standard på den nye pickup.

Ny Ranger alufælge

Ny Ranger matrix LED-forlygter

Bilens luksuriøse kabine er beklædt med læder. Her nyder både føreren og forsædepassageren godt af de premium perforerede og quiltede lædersæder, der desuden kommer med 10-vejs el-justering samt varme- og kølefunktion. Derudover afspejles det luksuriøse touch blandt andet også i designdetaljer af mørk ahorn i kabinen, mens bilens indvendige Ambient light belysning skaber en beroligende atmosfære.

To højteknologiske 12” infotainment-skærme, heraf en touchskærm, med Fords avancerede SYNC 4A5 giver kunderne en fuldkommen digital oplevelse. Trådløs opladning af telefonen er sammen med et B&O-lydsystem6 standard i den nye pickup. Et indbygget FordPass Connect-modem hjælper derudover kunderne med at være opdaterede, når de er på farten, mens Ford Power-Up softwareopdateringer, trådløst holder bilen opdateret.

Ny Ranger interiør forrude

Udover de omfattende avancerede førerassistancesystemer på Ranger Wildtrak, så har Ranger Platinum som standard også semiautomatisk parkeringssystem7, blind spot teknologi (BLIS) med cross traffic alert og lane change warning & aid, der holder bilen i sin bane. Et 360-graders kamera giver desuden føreren det fulde overblik over bilen både for og bag.

Danske priser offentliggøres tættere på lancering.

Kilde: MyNewsDesk

Følg Ford på 

  • Facebook
  • Instagram
  • Linkedin
  • MyNewsDesk
  • Ford.dk hjemmeside


1 Ford Ranger 3.0 liters V6 turbodieselmotor med 10-trins automatgear homologeret CO 2 -emission 262-273 g/km WLTP og homologeret brændstofeffektivitet 9,6-10,0 km/l WLTP.Det deklarerede WLTP-brændstof-/energiforbrug, CO 2 -emissioner og elektrisk rækkevidde er bestemt i henhold til de tekniske krav og specifikationer i de europæiske forordninger (EF) 715/2007 og (EU) 2017/1151 som senest ændret. De anvendte standardtestprocedurer muliggør sammenligning mellem forskellige biler og forskellige producenter.

2 Østrig, Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Rumænien, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Tyskland.

3 Max anhængervægt varierer baseret på last, køretøjskonfiguration, tilbehør og antal passagerer.

4 Max nyttelast varierer og er baseret på tilbehør og køretøjskonfiguration. Se mærkat i døråbningen for specifik lasteevne.

5 Kør ikke, mens du er distraheret, eller mens du bruger håndholdte enheder. Brug stemmestyrede systemer, når det er muligt. Nogle funktioner er låste og utilgængelige, mens bilen er i gear. Ikke alle funktioner er kompatible med alle telefoner.

6 BANG & OLUFSEN© 2021 og B&O© 2021. BANG & OLUFSEN™ og B&O™ er registrerede varemærker tilhørende Bang & Olufsen Group. Licenseret af Harman Becker Automotive Systems Manufacturing Kft. Alle rettigheder forbeholdes.

7 Førerassistentfunktioner er supplerende og erstatter ikke førerens opmærksomhed, dømmekraft og behov for at kontrollere bilen. Det erstatter ikke sikker kørsel. Se brugervejledningen for detaljer og begrænsninger.


Nyheder og events

Aktuelle kampagner

Se tilbud fra Jens Buus Biler A/S

Nyheder og events

Se nyheder fra Jens Buus Biler A/S



Anmeldelser