Velkommen hos Jens Buus Biler
Vi håber du vil få inspiration på vores hjemmeside og finde de informationer du måtte søge.
Vi er dog bedre at opleve ”live” og vil derfor gerne invitere dig til et besøg i vores butik hvor vore sælgere og kunderådgivere altid er klar med gode råd og vejledning uanset om det drejer sig om køb af bil, finansiering, reparationer på din nuværende eller blot en snak om biler.
Vi har valgt at koncentrere os eksklusivt om Ford's produkter. Som eksklusiv Ford-forhandler forbliver vores fokus skarp - vores medarbejderes udvikling og uddannelse er altid kun koncentreret omkring et punkt,
nemlig det, som er vigtigt for dig som Ford kunde – Ford og kun Ford.
Vi har forhandlet Ford siden 1988 og beskæftiger i dag 20 medarbejdere.
Vi glæder os til at hilse på dig…
Om Jens Buus Biler
I 1961 startede en mekanik interesseret ung mekaniker Jens Buus selvstændig virksomhed på Hobrovej 5 i Aars.
Starten blev en tankstation med salg af Uno-X brændstof som åbnede 5.marts 1961 med et midlertidigt træhus som kontor.
Herefter går byggeri af værksted, kontor, udstilling samt beboelse i gang med indflytning i oktober 1961.
I november 1961 blev jens Buus autoriseret Fiat forhandler.
I 1966 startede byggeriet af en ny udstilling på Kaj Munksvej 1 som indvies i januar 1967.
I 1974 bygges nyt reservedelslager på Hobrovej.
I 1977 købes kommunehuset Hobrovej 1 som væltes og der blev bygget en overdækning for brugte biler.
I 1978 bygges nyt Karosseriværksted på Rampevej i Aars med tilhørende rustbeskyttelse.
I 1988 købes huset på Hobrovej 7 som væltes.
I januar 1988 skiftes Fiat forhandlingen ud, og Jens Buus blev autoriseret Ford forhandler.
I 1988 skifter salget af brændstof fra Uno-X til Metax og ny tankstation indvies.
I 1989 samles aktiviteterne på Hobrovej og der bygges nyt mekanisk værksted og nyt karrosseri værksted.